Kompressionsklasser forklaret
Hvad betyder CCL 1 til CCL 4? Et overblik over tryk, længder og strømpetyper – og hvorfor du bør vælge klasse 2 og derover sammen med din læge.
Af Novamed · Senest opdateret 22. november 2026
Medicinske kompressionsstrømper findes i forskellige kompressionsklasser. Klassen angiver, hvor stort et tryk strømpen giver ved anklen. I denne guide kan du læse, hvad klasserne betyder, hvilke længder og udførelser der findes, og hvad du skal være opmærksom på, når du tager strømperne på og passer dem. Guiden er generel information og erstatter ikke råd fra din læge.
Sådan virker medicinske kompressionsstrømper
En medicinsk kompressionsstrømpe giver et gradueret tryk: Det er størst ved anklen og aftager gradvist op mod knæet og låret. Trykforløbet er designet til at understøtte blodets tilbageløb i benenes vener mod hjertet. Mange oplever, at benene føles lettere sidst på dagen.
Det afgørende er ikke, hvor stram strømpen føles, men det tryk, der måles ved anklen. Det angives i millimeter kviksølv (mmHg).
Kompressionsklasserne i overblik
I Tyskland er trykområderne fastlagt i kvalitetsstandarden RAL-GZG. Værdierne gælder trykket ved anklen:
| Klasse | Tryk ved anklen | Anbefales ofte af lægen, f.eks. ved |
|---|---|---|
| CCL 1 | 18–21 mmHg | trætte, tunge ben, let tendens til hævelse, begyndende åreknuder |
| CCL 2 | 23–32 mmHg | mere udtalte åreknuder, tydelig tendens til hævelse, efter indgreb på venerne |
| CCL 3 | 34–46 mmHg | alvorlige venelidelser med kraftige hævelser |
| CCL 4 | 49 mmHg og derover | meget udtalte hævelser, f.eks. ved lymfødem |
Kolonnen til højre viser kun typiske eksempler. Hvilken klasse der passer til dig, afhænger af din situation og afgøres af din læge.
Andre lande bruger andre standarder – den franske og den britiske standard har f.eks. deres egne klasseskalaer. Det samme klassenummer kan derfor betyde et mærkbart andet tryk. Sammenlign derfor altid mmHg-værdien ved anklen, ikke klassenummeret.
Fra klasse 2: vælg sammen med din læge
Klasse 1 bruges ofte ved lette gener. Fra kompressionsklasse 2 bør du vælge strømpen sammen med din læge. Det gælder også efter en operation og ved smerter, hævelse, diabetes eller kredsløbsproblemer. En læge eller en bandagist måler dine ben op og rådgiver om klasse, længde og pasform. Hvordan du måler rigtigt, kan du læse i vores guide til den rigtige størrelse.
Længder: AD, AG og AT
Forkortelserne stammer fra målepunkterne på benet: A ved foden, D under knæet, G øverst på låret og T ved taljen.
- AD – knæstrømpe: slutter lige under knæet; vælges ofte, når generne især sidder i underbenet.
- AG – lårstrømpe: går op til øverst på låret og holdes som regel på plads af en selvsiddende kant.
- AT – strømpebukser: dækker begge ben op til taljen.
Hvilken længde du har brug for, afhænger af, hvilket område der skal have kompression – det fastlægger din læge.
Åben eller lukket tå
En lukket tå dækker hele foden som en almindelig strømpe. Med åben tå er tæerne fri – nogle foretrækker det, f.eks. hvis tæerne er følsomme over for tryk, eller for at kunne have deres egne strømper udenpå. Eksempler fra vores sortiment: knæstrømpen CCL 1 NV.600, knæstrømpen CCL 2 med åben tå NV.670 og knæstrømpen CCL 3 NV.720.
Standardstørrelse eller specialfremstillet
Strømper i standardstørrelser passer til mange ben med almindelige proportioner. Ligger dine mål uden for størrelsestabellen, eller har benet en meget uregelmæssig form, kan der være brug for en strømpe, der er fremstillet efter mål. Din læge eller en bandagist kan rådgive dig.
Støtte-, rejse- og kompressionsstrømper: forskellene
- Støttestrømper giver et lettere tryk og er ikke inddelt efter de medicinske kompressionsklasser. De er beregnet til hverdagsbrug, f.eks. hvis du står eller sidder meget.
- Rejsestrømper er designet til lange rejser med fly, bus eller bil, hvor du sidder stille i timevis. Du finder dem under rejsestrømper.
- Medicinske kompressionsstrømper har et defineret trykforløb i en bestemt klasse – se vores kompressionsstrømper. Til graviditeten findes der kompressionsstrømper til gravide; tal med din læge eller jordemoder om brugen.
- Antitrombosestrømper (også kaldet antiembolistrømper) er et andet produkt. De er beregnet til sengeliggende patienter, f.eks. på hospitalet før og efter en operation, og bruges efter lægens anvisning. De erstatter ikke en medicinsk kompressionsstrømpe til hverdagsbrug.
Gode råd om påtagning og pleje
- Tag strømperne på om morgenen lige efter, du er stået op – da er benene som regel mindst hævede.
- Gummihandsker giver bedre greb og beskytter strikken mod negle og ringe.
- Vend strømpen vrangen ud ned til hælen, stik foden i, og før så strømpen op ad benet lidt ad gangen. Træk ikke i den øverste kant, og sørg for, at der ikke opstår folder.
- Vask strømperne jævnligt, f.eks. ved 40 °C på et skåneprogram, hvis vaskemærket tillader det. Brug ikke skyllemiddel, og tør ikke strømperne på radiatoren.
- Med tiden aftager trykket. Det anbefales ofte at udskifte en strømpe efter ca. seks måneders daglig brug. Følg altid vaskemærket og brugsanvisningen.
Hvornår du først skal spørge din læge
Tal med din læge, før du begynder at bruge kompressionsstrømper, hvis du f.eks. har:
- kredsløbsforstyrrelser i benenes pulsårer
- hjertesvigt
- hudinfektioner, væskende hudsygdomme eller åbne sår
- nedsat følesans i benene, f.eks. på grund af diabetes
- hævelser eller smerter med uklar årsag
Får du smerter, følelsesløshed, prikken, misfarvning af huden eller hudirritation, mens du bruger strømperne, så tag dem af og kontakt din læge.
Brug for hjælp til at vælge?
Hele vores kompressionssortiment finder du i denne kategori. Har du spørgsmål om et produkt, hjælper vores team gerne – brug blot vores kontaktside. Med medicinske spørgsmål er din læge eller en bandagist den rette at spørge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken kompressionsklasse har jeg brug for?
Det afgør din læge ud fra din situation. Klasse 1 bruges ofte ved lette gener som trætte, tunge ben. Fra klasse 2 bør du vælge strømpen sammen med din læge.
Hvorfor er klasserne forskellige fra land til land?
Tyskland (RAL-GZG), Frankrig og Storbritannien bruger hver deres klasseskala. Det samme klassenummer kan derfor betyde et andet tryk. Sammenlign altid mmHg-værdien ved anklen.
Skal jeg også bruge kompressionsstrømper om natten?
Medicinske kompressionsstrømper bruges som regel om dagen og tages af om aftenen. Din læge fortæller dig, hvor længe du skal bruge dem.
Hvor ofte skal jeg udskifte mine kompressionsstrømper?
Ved brug og vask aftager trykket gradvist. Det anbefales ofte at udskifte dem efter ca. seks måneders daglig brug; følg vaskemærket og brugsanvisningen. Mange bruger to par på skift.
Er en rejsestrømpe en medicinsk kompressionsstrømpe?
Ikke nødvendigvis. Rejsestrømper er beregnet til mange timers siddende rejse. Har din læge anbefalet en bestemt kompressionsklasse, så vælg en medicinsk kompressionsstrømpe i den klasse.





